Født i Vestjylland på den sidste sommerdag i det herlige år 1966.
Jeg vidste ikke, hvad jeg
ville efter gymnasiet, så jeg meldte mig til Flyvevåbnet, jeg regnede med, at
jeg nok besluttede, hvad jeg ville i løbet af et år eller to.
Nå, men tiden flyver når man
har det sjovt, så min karriere som professionel soldat ved HAWK Eskadrille
534 på Flyvestation Karup varede 10 år
(1986-1996).
For en god
ordens skyld så er et HAWK system, et jord-til-luft missil, SAM på
engelsk: Surface-to-Air-Missile.
Missilsystemet og de 8 eskadriller man havde i Danmark blev nedlagt i
begyndelsen af 2005. Se evt.
www.esk534.dk, min tidligere eskadrille.
På grund af
den naturlige nedskæring af forsvarsbudgetterne efter kollapset af de
østeuropæiske stater, besluttede jeg, at nu måtte det være på tide at
skifte erhverv.
Det gjorde
jeg så ved at uddannet mig til laborant, og jeg har i næsten 11 år
arbejdet i afdelingen for
Formuleringsudvikling i Cheminova.
Efter
så mange år var det tid til nye udfordringer og jeg flyttede fokus fra
sprøjtemidler til fødevarer og foderstoffer hos Eurofins-Steins.
Efter
næsten 6 år hos Eurofins-Steins, besluttede firmaet at lukke i Holstebro og
flytte det hele til Brørup, og da jeg ikke var interesseret i at flytte med,
søgte jeg tilbage til kemien og den reelle produktion, og arbejder nu hos
Lundbeck med analyse af råvarer, intermediater og API'er, hvilket vil sige
aktivstoffet i lægemidlerne.
Jeg er lidt af en
nørd, når det kommer til noget med teknik, jeg elsker simpelthen at rode med apparater
og opstillinger ved udvikling og test af produkterne.
Denne interesse for teknik
kan også ses i nogle af mine interesser uden for arbejdet.