Krydstogt
Et krydstogt er en hel speciel oplevelse. Det er den
mest afslappede ferie jeg nogensinde har holdt, det er simpelthen umuligt
at blive stresset ombord på et krydstogtskib. Turen gik i dette tilfælde
rundt i Caribien, hvor vi besøgte Puerto Rico, St. Croix, St. Thomas, St.
Lucia, Antigua og Barbados.
Krydstoget var så godt, at jeg nu planlægger at tage
af sted næste år, så skal turen gå gennem Panama kanalen, den har altid
fascineret mig.
Hvis man føler sig fristet af et krydstogt, så er
Scandinavian Cruise Center i København utrolig hjælpsomme med at finde det
rette (www.cruise.dk).
Da jeg kun har været på ét krydstogt kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig
om andre rederier, men det vi sejlede med var fantastisk.
Rederiet hedder Celebrity Cruises (www.celebrity-cruises.com).
Her er et link med en beskrivelse af skibet og rederiet (www.cruiseserver.net)
Foto 1 viser kahytten og foto 2 en plan over skibet.
Vores kahyt lå på 9. etage (af 11) i den bageste ende af skibet. Vi havde
panorama vindue og egen balkon.
Sikkerhedsforanstaltningerne var meget høje, dette
var 2 måneder efter 11. september. Hver passager blev udstyret med et
plastikkort ved ankomsten, herefter blev der taget et billede af personen,
og hver gang man forlod eller gik ombord i skibet, stak man kortet i en
terminal, hvor skibets sikkerhedsfolk så kunne se billedet. Hvis man havde
et forkert kort, fik man ikke lov til at forlade skibet eller komme
ombord. Kortet virkede også som nøgle til kahytten og som betalingskort
ombord. Skibet var "cash-free", dvs. man kunne ikke benytte kontanter
ombord og derved friste sarte sjæle.
Nøgle, adgangs- og betalingskortet
Første stop på krydstogtet var St. Croix (foto 1,
herunder), det virkede lidt dødt, men det var nok fordi vi ankom en
søndag, så de fleste havde fri. Uanset hvilket rederi man sejler med, så
er krydstogtsskibene da imponerende, her vores skib GTS Infinity, GTS
betyder Gas Turbine Ship, hvilket vil sige, at skibet
sejler på gas. Lidt trivial viden om skibet og mængden af mad -
her.
Det var meget specielt at besøge de gamle Vestindiske øer, og stadig se vejskilte på dansk (foto 2, herunder).
De Vestindiske øer blev solgt til USA i 1917 for 25 millioner dollars,
hvilket nok ikke var det smarteste træk, og noget som alle finans- og
skatteministre må have ærgret sig gule og grønne over siden.
Da øerne ligger i det samme område, ligner de
hinanden, hvad naturen angår, men der er stor forskel på indbyggernes
levevilkår. De rigeste øer, bedste infrastruktur o.lign, er dem under
amerikansk styre. Britiske eller tidligere britiske var de fattigste,
bortset fra Barbados der i dag er selvstændig, de klarer sig meget godt.
Billederne her er fra St. Lucia, Barbados
og St. Thomas.
Afslutningsvis endnu et par billeder fra skibet, her
fra hovedrestauranten der er i 2 etager og som kan tage 1170 gæster.
Billede 2 er fra den store buffet den sidste aften ombord.
|