www.shm.dk

 

 


 

 

Sammenligning af:

Victoria - Semogue 2000 - Omega 10005

Dette er en sammenligning af tre barberkoste med grisehår; en vintage Victoria, Semogue 2000 og Omega 10005.

Alle tre barberkoste er brugt tilstrækkelig mange gange til at være fuldt funktionsdygtige – det som amerikanerne vil kalde ”broken in”.

Der er brugt Mitchell’s Wool Fat (MWF) til opskumning (bare for at krydre det lidt).

 

Data

Victoria

Semogue 2000

Omega 10005

Vægt

61,1 gram

61,4 gram

52,5 gram

Knudestørrelse

27,0 mm

26,0 mm

23,2 mm

Loft højde

61,2 mm

63,0 mm

58,2 mm

Håndtagets højde

56,3 mm

54,7 mm

51,3 mm

Total højde

117,5 mm

117,7 mm

109,5 mm

 

 

Jeg har ikke kunnet finde oplysninger om Victoria kosten, men vil vurdere den til at være fra omkring 1950 til midten af 60’erne. Semogue 2000 og Omega 10005 er begge nye.

 

Barberkostene i tør tilstand

 

 

Spidserne

 

 

Spidserne

 

 

Dejlig cremet MWF skum

 

 

Umiddelbart efter rengøring, i våd tilstand

 

 

Victoria

 

Barberkosten har en rigtig god størrelse på håndtaget og et design, der er behageligt at holde ved.

Kosten har en god rygrad, der gør det nemt at fylde den med en hård sæbe. Ca. 20 sekunder på MWF er tilstrækkeligt til at samle nok sæbe til at skabe et godt cremet skum, der nemt rækker til tre pas plus evt. helligdage.

Når kosten er vædet er spidserne dejligt bløde, og overgås i blødhed kun af grævlingekoste i Silvertip kvalitet.

Kosten beholder rygraden, når den vædes, hvilket betyder, at man uden problemer kan bruge den til at massere skummet ind i skægget – ikke noget med at ”male” skummet på.

 

Victoria barberkosten er fremragende, så god faktisk, at den er min favoritkost, når det kommer til barberkoste fremstillet med grisehår, og den er blevet min reference, når jeg vurderer andre barberkoste med grisehår.

 

 

Semogue 2000

 

Denne barberkost købte jeg, fordi den lignede Victoria’en utroligt meget, og efter modtagelsen af den og en sammenligning af deres data, så kunne man fristes til at sige, at det var en tro kopi.

 

I modsætning til Victoria’en, så krævede Semogue’n en noget længere indkøringsperiode før den havde udviklet sit fulde potentiale. Men det ser ud til at være normalt for barberkoste fra Semogue, man skal væbne sig med tålmodighed, men bliver så også belønnet i sidste ende.

 

Barberkosten har en rigtig god størrelse på håndtaget og et design, der er behageligt at holde ved.

Kosten har en god rygrad, omend den er lidt blødere end Victoria’en. Ca. 20-25 sekunder på MWF er tilstrækkeligt til at samle sæbe til et godt cremet skum, der nemt rækker til tre pas plus evt. helligdage.

Når kosten er vædet er spidserne dejligt bløde, og overgås i blødhed kun af grævlingekoste i Silvertip kvalitet.

Kosten beholder rygraden, når den vædes, hvilket betyder, at man uden problemer kan bruge den til at massere skummet ind i skægget.

 

Semogue’n har ikke helt den samme rygrad som Victoria’en, på trods af næsten samme knudestørrelse og lofthøjde. Det er ikke noget, bemærker i det daglige, men det var mærkbart i den direkte sammenligning.

Jeg tror, det har noget at gøre med den måde hårene er sat på i knuden (og måske hårtype). Kigger man på billederne, kan man se, at hårene på Semogue’n spreder sig noget mere, end de gør på Victoria’en (og Omega’en).

 

 

Omega 10005

 

Igen et køb fordi den lignede Victoria’en af udseende. Data viser dog et lidt andet billede, nemlig at Omega’en er mindre, både mht. knudestørrelse og lofthøjde.

 

Omega’en havde en meget kort indkøringsperiode, 5-6 barberinger og den havde opnået sit fulde potentiale.

 

Barberkosten har en rigtig god størrelse på håndtaget og et design, der er behageligt at holde ved.

Omega’en har en rigtig god rygrad, på højde med Victoria’en. Omkring 20 sekunder på MWF og kosten var ladet med sæbe, der uden besvær kunne piskes til en lækker cremet skum. Holder uden besvær skum nok til tre pas plus det løse.

Når kosten er vædet er spidserne dejligt bløde, og overgås i blødhed kun af grævlingekoste i Silvertip kvalitet.

Kosten beholder rygraden, når den vædes, hvilket betyder, at man uden problemer kan bruge den til at massere skummet ind i skægget.

 

Omega’en ligger på højde med Victoria’en, hvad angår rygrad og børsternes blødhed. Det er så et spørgsmål om personlig præference mht. knudens størrelse og lofthøjde, hvad man foretrækker.

 

 

Konklusion

 

Tre rigtig gode grisehårskoste, der giver grævlingekoste kamp til stregen, og som efter min mening kun overgås i blødhed af Silvertip, der til gengæld ikke kan være med mht. rygrad, når vi taler om en lofthøjde omkring de 60 mm.

 

Med en direkte sammenligning af de tre barberkoste vil jeg stadig vælge Victoria’en som nummer 1.

Til gengæld må jeg kalde det et dødt løb mellem Semogue’n og Omega’en, der hver har deres plusser og minusser, der udligner hinanden, når man bedømmer barberkosten som en helhed.

 

 

PDF udgave af ovenstående: